Hvornår og hvordan laver jeg en donation til det gamle nytår? Russiske traditioner

Vasiliev har en lang historie. Længe siden var det ledsaget af masse sjov, interessante ritualer. Det er en skam, at meget få af vores landsmænd i dag ved, hvordan man donerer til det gamle nytår.

Kolyadas gode gud

De siger, at alt nyt er en lang glemt gammel. Traditionerne hos moderne russere har hedenske rødder. Forskere tilbyder to versioner af den ene, da de gamle mennesker fejrede det kommende nytår. Nogle mener, at denne dato faldt den 22. marts - Vernal Equinox Day. Andre er sikre på, at vores forfædre har regnet siden januar. Denne måned var der store helligdage. Derefter æret den nyfødte gud, Kolyada. Ofte blev han portrætteret som et spædbarn, da han var den mindste af sønner af Dazhbogs øverste hersker.

Slaverne elskede denne ferie. Bage kager, læg på bordet en sød grød. Børnene løb rundt om gårderne og skildrede den unge Kolyada. De lykønskede værterne på det nye år med sange, for hvilke de modtog gaver. I dag falder babygudens fest på dage, hvor folk går til caroling og giver. I folket blev han kaldt Hellig.

De første to dage

Indtil det tiende århundrede brugte vores forfædre den gamle slaviske kalender. Men med vedtagelsen af kristendommen i 988 skiftede Rusland til en ny tidstælling, som blev kaldt "fra skabelsen af verden." Dette system blev opfundet af kejser Basil II. Essensen var, at kronologien begyndte fra 5509 f.Kr. e. - den angivne dato, da Gud skabte jorden.

Denne kalender blev introduceret af den byzantinske kirke og nærmest faldt sammen med den juliske stil. Den eneste forskel er startdatoen. Ifølge de første erklæringer skal tællingen udføres fra 1. september, den anden blev markeret den 1. marts start.

I lang tid fejrede slaverne begge. Årsagen til dette var, at hedenske skikke faldt sammen med kristne riter. Så for eksempel faldt det nye år i den juliske kalender på det slaviske nytår og septemberferien - på Volha Zmeevichs dag, hvilket betød slutningen af arbejdssæsonen. Kulten af den ovennævnte gud reinkarnereres ved juletid - en uge, når de går til carol og overdådige, og dermed fordyber Kristi fødsel.

En konge, der slog tusindvis af år

Situationen ændrede Peter I. Kejseren tog meget af Europa, inklusiv tid. På hans initiativ udstedte 19 december 1699 et dekret, der noterede sig, at nytår er 1. januar. Landet vedtager også et andet kronologisk system. Derfor flyttede folk fra år 7208 frem til år 1700 fra Kristi fødsel. Men han lykkedes ikke at afslutte forretningen til slutningen.

Nogle europæiske lande i 1582 flyttede fra julian til den mere præcise gregorianske kalender. Allerede under Peter I's regering var forskellen mellem de to stilarter 11 dage.

Ændringerne blev let opfattet af russerne, da ferien begyndte at falde ud på Vasilievs aften, når de går for at give gaver. På hukommelsen til de hellige folk omhyggeligt forberedt. Overalt havde det sjovt, bordene bøjede sig fra at spise, folk lykønskede hinanden.

To uger i en nat

Det, der ikke bringer Peter, er bolsjevikkerne færdige. På tidspunktet for deres magt var forskellen i kronologi med Europa 13 dage. For ikke at bagefalde, besluttede sovjetregeringen i 1918 at vedtage en ny stil. Derfor faldt landet i søvn den 31. januar og blev vågnet, da det allerede var 14. februar.

Ikke desto mindre fortsatte kirken med at bruge den juliske kalender. Det er med dette fænomen, at forskellen i datoer i ortodoksi og katolicisme er forbundet. Derfor falder det civile nytår på den gregorianske stil på pre-julen posten. Men de sande troende ifølge kirketraditionen fejrer den om natten den 13. januar til den 14. januar, nøjagtigt når det er nødvendigt at bære og takke.

Så var der en unik ferie - gammelt nytår. I dag er det en uformel fejring af de tidligere folk i det russiske imperium.

Usædvanlige gæster

Meget har været gjort af Sovjetunionen for at glemme folkesritualer. Men symbolsk sjov har overlevet i en vanskelig periode. Desuden er de populære nu.

Ferieen begynder i Vasiliev aften, som fejres om natten den 13. januar. Det er da du skal være generøs. Bordet er dækket rigtigt. Indtil nu er det antaget, at den mere luksuriøse mad på denne dag, jo mere succesfulde året bliver.

Grupper af mennesker går fra hus til hus. Om deres sogn erklærer de en sang, som starter selv under vinduerne.

Indtastning af værelset skal du sige hilsen til værterne. Du skal kontakte alle: fra den ældste til den yngste. I samme rækkefølge lykønsker og ønsker alt det bedste.

Hvordan man donerer til det gamle nytår og hvor man skal starte, fortæl folks digte og sange.

Start af ferien

Normalt improviserede scener er bundet med en kort hilsen. Også gæsterne roser ejerne af huset. Så synger de rituelle sange. De mest populære - "Schedrovochka lavished, under vinduet tilbragte natten" og "God aften til dig, kærlig ejer." Den første har en legende karakter, den anden - en religiøs. Generelt er ifølge alt dette princip helt festlige rimmer opdelt. For at præstationen skal være mere levende, er det umagen værd at forene dem.

De erfarne folk ved godt, hvornår og på hvilken dato de skal give gaver. For dem der gør dette for første gang, er det værd at sige, at de begynder at synge kun, når værterne satte sig ved bordet. Normalt begynder middag kl. 18.00, når Malanka-ferie er forbi, som folk fejrer den 13. januar.

Blanding af tomter

Afhængig af sangene er karakteren af ydeevnen opbygget. Melodier med et kristent plot afviger med særlig ømhed og sentimentalitet. Så, "God aften til dig, kærlig herre" rapporterer, at Kristus blev født på jorden. Motivet opfordrer til Frelserens herlighed.

Mange rester af hedningerne. For eksempel er der sange, hvor herren henvises til som den himmelske måned, hans kone hedder solen, og børnene kaldes stjernerne. Med vedtagelsen af en ny tro slog konteksten sammen. Derfor har Rusland i dag en række forskellige rituelle melodier.

Men ikke alt kan sunges i det gamle nytår. Nogle motiver må kun udføres på juleaften, andre - kun i Vasiliev aften. Dette er forskellen mellem julen odes og sangene, der bliver sunget om natten den 14. januar. Så hvor mange kolyadovat og låner? I dag er disse to begreber næsten fusioneret. Men i første omgang med julesange gik til jul for at fejre fødslen af Herrens søn, og med generøse - i aften af Basil the Great ønsker lykke i det nye år.

Tillykke eller trusler

På et separat stadium er der tegneserier. Der er hundredvis af sådanne versioner. De er op til denne dag. Så for eksempel kender alle en munter og let rim "Shchedrik-Petrik, giv en varenik." Med sådanne komedie linjer hævede børnene ikke kun deres ånder, men antydede, at de ønskede at modtage en gave til deres arbejde. Vores forfædre behandlede hvad der var på bordet.

I dag tilføjes slik og gaver til pengene. Men her skal vi huske på, at hovedopgaven er ikke at samle flere gaver, men at smadre ferieens ånd. Glædelig stemning og positive ønsker - dette er hovedreglen for, hvordan man låner til det gamle nytår.

Værterne selv kan deltage i handlingen. Så, på anmodning af børnene at give dem en patch af en kuffert eller noget lækkert kan ejeren afvise. Så begynder småbarnet en humoristisk sang, som for eksempel "Giv mig ikke en ostekage - du kommer på krydset".

Normalt var sådanne "trusler" bare en joke, en improviseret produktion.

Hovedopgaven er at ønske rigdom til huset. Og jo smukkere ordene, jo mere smukke taknemmelighed. Men selv her tilføjede vores forfædre humor. F.eks. Sætningen "hvor mange asp, så meget gris til dig" eller "hvor hestens hale - der levede en busk".

Hvordan man klæder sig?

De generøse damer gik hjem i latterlige billeder. Pelsfrakker blev sat på indersiden, ansigtet smurt med sod. Ikke genert væk og kostumer. Nogle børn skildrede Malanka, andre - Basil. Brugte masker af heste, får, høns - det vil sige alle de dyr, der var til stede ved Jesu fødsel.

Det var nødvendigt at klæde sig, så selv de nærmeste folk ikke genkendte dig. Hvilket nummer skal være generøst, alle vidste, så de forberedte billeder på forhånd. Repeteret sammen forskellige scener for kristne motiver.

I dag foretrækker drenge og piger folkedragt. Sådanne billeder er lyse og sjælfulde. Når et selskab af mennesker passerer langs gaden, forstår forbipasserende straks, hvad der sker. Denne handling opfordrer unge til at elske deres rødder.

I dag sponsorerer Ukraine, Hviderusland og den sydlige del af Rusland aktivt. De klædte mennesker strejfer rundt på gaderne, kigger ind i vinduerne, hvor lysene fortsætter, banker på fremmede ved døren, synger, og sæt derefter sig ned med gæsterne for et overdådigt bord.

Ferien åbner fremtiden

En af de mest farverige russiske traditioner er også forbundet med den store basilikas aftener. Det var en nat, ikke kun når du skal carol og låne, men også at gætte. De unge gav formue til gifte, giftede kvinder og gifte mænd - for afgrøder og børn, lærte de ældre om deres liv og død.

At se i de foregående år er det muligt og i dag. Unge piger, der vil vide, hvem der vil være deres forlovede, kan lægge en kam under puden. I dette tilfælde er det vigtigt at sige: "Suchen, kom til din elskede fletning til fletning." Den, som den smukke kvinde ser i en drøm, og bliver hendes mand.

For at finde ud af navnet på brudgommen er det umagen værd at gå ud på gaden med en skefuld grød. På vejen skal man sige: "Kære, gå hjem til aftensmad." Den første, som vil passere forbi, er den forlovedes navnebringer. Hvis en kvinde mødes, er hendes navn navnet på hendes fremtidige svigermor.

De ældre, bedstefædre og bedstemødre vil fortælle dig, hvad de skal gøre, hvordan man genoplive, hvordan man giver gaver til det gamle nytår.

Voksne kan også spionere for fremtiden. De er nødt til at sætte et stykke stykke papir eller en hank af hø på pladen. Sluk derefter lyset og sæt ild til materialet. Skygger fra ilden på væggen tegner en fantastisk historie, advarer om besværet, fortæller hvad der venter.

Folket troede på, at mirakler skete på tærsklen til ferien, så resultatet af lykkefortælling vil være godt.

såning

14. januar kommer St. Basil's Day. Det har længe været sædvanligt at drysses et hus med majs. Hvordan og hvilket nummer, der skal gives, er allerede kendt. Men hvad betyder det at så?

Den første dag i den gamle slaviske kalender blev også kaldt Oatsenya. Tidligere i den pre-kristne periode blev han fejret den 1. marts. Men efter overførslen af ferien fra forår til vinter flyttede en af ritualerne også. For at appetere guderne spredte børnene kornet omkring huset. Værtinden indsamlede den i en speciel beholder og kastede den derefter i jorden.

Da datoen for det nye år blev ændret den 1. januar, flyttede ritualen også. Normalt blev ceremonien udført af drenge, der spillede rollen som sowers. Samtidig blev ordene fra ønsket om en god og vellykket høst udtalt. De enkleste linjer: "Jeg så, så, sår, lykke, glæde, jeg ønsker." Dyrens forskellige korn blev hældt i mitten. Der kastede ejerne gaver som taknemmelighed for tillykke.

Om det, når de går for at give, så og carol, vidste hvert barn. Det var en god mulighed for at have det sjovt og samle lækre gaver.

Rige mennesker

Sovjetmagt kæmpede på alle måder med religiøse rites. Men for at ødelægge skikke, hvis historie har mere end tusind år, kunne det ikke. Fra generation til generation blev denne viden overført.

Desværre er i dag disse traditioner delvist glemt, og de huskes i større grad i landsbyerne. Men moderne unge søger at genoprette gamle ritualer, selv om ikke alle ved hvordan og hvornår de skal være generøse.

Ikke desto mindre er det russiske programs kulturprogram rettet mod at popularisere folkestraditioner og vender tilbage til gamle værdier. Huse med kreativitet, kirkekorsgrupper og mennesker, der ikke er ligeglade med fortiden, går hvert år til det gamle nytår på det gamle nytår og lykønsker værterne på ferien. Formålet med deres handlinger er ikke at modtage belønninger fra gæsterne for deres arbejde, men for at genoplive interesse og kærlighed til deres folks fortid.

Forfædrenes liv bør ikke leve på papir, men i virkeligheden!