Egennavne: eksempler. Navneord - deres egne og fælles substantiver

Hver person bruger på daglig basis hundredvis af substantiver i deres tale. Dog vil ikke alle være i stand til at besvare spørgsmålet om, hvilken kategori tilhører en eller et andet ord til egennavne eller til et kendt navn, og om der er forskelle mellem dem. Og dog, fra disse enkle viden det afhænger ikke kun af den skriftlige færdigheder, men også evnen til korrekt at forstå, hvad de læser, fordi ofte kun læse ordene, kan du se navnet på det eller bare navnet på tingene.

Navneord: Det

Før du forstår, hvad navneord kaldes ordentlig og fælles navneord, som det er værd at huske, at det er.

Navneord er ord, der besvarer spørgsmålet "Hvad?" "Hvem?" Og der angiver navnet på ting eller personer ( "bord", "mand"), de varierer i tilbagegang, køn, antal og tilfælde. Desuden ordene vedrørende denne del af talen, der er privat / husstand navn.

Begrebet et navneord: fælles substantiver og ordentlig

Bortset fra sjældne undtagelser, alle substantiver tilhører kategorien eller ejendom, eller ansigt.

For at nævne en husstand er sammenfattet homogene ting eller fænomener, som kan afvige fra hinanden i nogle funktioner, men det vil stadig blive kaldt et ord. For eksempel navneordet "legetøj" - en fælles substantiver, men det opsummerer navnene på forskellige objekter: biler, dukker, bamser og andre ting fra denne gruppe. I det russiske sprog, er som i de fleste andre almindelige substantiver altid skrevet med små bogstaver.
Egennavne substantiver - navnene på personer, der skiller sig ud af ting, steder eller personer. For eksempel ordet "dukke" - en fælles substantiver, navngivning en kategori af legetøj, men navnet på et populært mærke "Barbie" dukken er et egennavn. Alle egennavne skrives med stort.
Det skal bemærkes, at almindelige substantiver, i modsætning til deres egen, bære en vis leksikalsk betydning. For eksempel, når de siger "dukke", bliver det klart, at det er et stykke legetøj, men når blot kaldet navnet "Mary" uden for rammerne af fælles substantiver er ikke klart, hvem eller hvad det er - en pige, en dukke, et varemærke, en frisør eller chokolade.

ethnonyms

Som allerede nævnt ovenfor, er der egne navneord og fælles navneord. Lingvister, har forskerne endnu ikke kommet til enighed om spørgsmålet om kommunikationen mellem de to steder. Spred 2 kig på dette spørgsmål: ifølge én, mellem fælles navneord og substantiver i deres egen have en klar skillelinje; i en anden, skillelinjen mellem disse udledninger er ikke absolut grund af hyppige overgangsmetaller navneord fra én bit til en anden. Derfor er der er såkaldte "mellemliggende" ord, der ikke hører til deres egen, eller til en husstand navneord, men har karakteristika af begge kategorier. Disse substantiver er ethnonyms - ord, som betyder navnene på folk, nationer, stammer, og andre lignende begreber.

Almindelige substantiver Substantiver eksempler og typer

I ordforråd af det russiske sprog de mest almindelige substantiver. Alle af dem kan opdeles i fire typer.

1. Specifik - repræsentere objekter eller fænomener, der kan tælles (mennesker, fugle og dyr, blomster). For eksempel er "voksen", "baby", "Blackbird", "Shark", "aske", "violet". Specifikke fælles substantiver er næsten altid flertal og ental former og kombinerer kvantitative tal "voksen - to voksne", "en violet -. Fem violer"

2. Abstrakt - repræsenterer begreber, følelser, ting, der ikke kan tælles, "kærlighed", "sundhed", "opfindsomhed". Oftest denne type fælles substantiver anvendes kun i ental. Hvis en eller anden grund navneord af denne art er blevet flertal ( "frygt - frygt"), mister det sin abstrakte fornuft.

3. Materiale - betegne stoffer homogene i sammensætning har ingen særskilte elementer: kemiske elementer (kviksølv), fødevarer (makaroni), lægemidler (Citramonum) og andre lignende koncepter. Rigtige substantiver ikke egner sig til kontoen, men de kan måles (kg pasta). denne form for fælles substantiver ord har kun én form af enten multiple eller enkelt: "ilt" - et enkelt tal, den "fløde" - flertal.

4. Collective - et navneord, samtlige af lignende genstande eller personer, som en enkel udelelig helhed, "broderskab", "menneskeheden". Navneord af denne art kan ikke være den konto og bruges kun i ental. Men med dem kan du bruge ordet "lille", "mere", "lille" og lignende: en masse rebyatni som infanteri og andre.

Egennavne: eksempler og typer

Afhængig af den leksikalske værdi allokeres til disse typer af egennavne navneord: 1. Anthroponyms - navn, alias, tilnavne og kaldenavne af mennesker: Vasileva Anastasiya, Zhorzh Sand.
2. theonyms - navne og navnene på guder: Zeus, Buddha.
3. Navnene på dyr - efternavne og kaldenavne af dyr: Mongrel hund, kat Marie.
4. Alle former for navne - stednavne, byer (Volgograd), reservoirer (Baikal), street (Pushkin), og så videre.
5. Aeronautonimy - navnet på en række forskellige rum og luftfartøjer: rumskibet "Vostok", inter-orbital station "Mir".
6. Navnene på værker af kunst, litteratur, film, tv-programmer, "Mona Lisa", "Forbrydelse og straf", "Vertical", "virvar".
7. Navnene på organisationer, hjemmesider, brands, "Oxford", "Vkontakte", "Milavitsa".
8. Navn på parter og andre sociale begivenheder: Jul, Independence Day.
9. Navnene på den unikke naturfænomener: Orkanen Isabel.
10. Navne på unikke bygninger og faciliteter: biograf "Rodina", sportskompleks "Olympic".

Overførsel af ejerskab i de fælles navneord og omvendt

Da sproget er ikke noget abstrakt og konstant bliver påvirket af både eksterne og interne faktorer, ordene ændrer ofte deres bit: ejendommen passerer ind fælles substantiver og fælles substantiver bliver ejendom af navneord. Eksempler på dette er ganske almindelige. Så naturligt fænomen "frost" - fra fælles navneord forvandlet til en egennavn, navnet Frost. Processen med at flytte et kendt navn i deres egen kaldet onimizatsiey.

Samtidig navnet på den berømte tyske fysiker Wilhelm Roentgen først opdaget røntgenstråler, har længe blevet i navnet på forskningen noget med offentligheden deres stråling "røntgen" i daglig tale af det russiske sprog. Denne proces kaldes apellyativatsiey og ord - eponyms.

Hvordan at skelne

Ud over semantiske forskelle, er der også grammatisk, så en klar sondring mellem substantiver og fælles navneord egne. Russisk sprog i denne henseende er ganske praktisk. Aflad almindelige substantiver, i modsætning til deres egne, som regel, det har en form og flertal og ental nummer: "kunstner - kunstnere"

Samtidig bliver en anden kategori næsten altid kun anvendes i ental: Picasso - kunstnerens navn, et unikt nummer. Men der er undtagelser, når det er muligt at bruge plural substantiver egen. Eksempler på denne titel, den oprindeligt brug i flertal: landsbyen Great orner. I dette tilfælde er de egne navneord ofte frataget ental: Karpaterne bjerge.
Sommetider egennavne kan bruges i flertal, hvis de udpeger forskellige personer eller begivenheder, men med identiske navne. For eksempel: I vores klasse tre Xenia.

Hvordan staver

Hvis skrivning af fælles substantiver substantiver er ganske enkel: de er skrevet med små bogstaver, og resten skal følge de normale regler i det russiske sprog, i en anden kategori, er der nogle nuancer, der har brug for at vide for at kunne skrive deres egne substantiver. Eksempler på dårlig skrivning kan ofte findes ikke kun i notebooks uagtsom skolebørn, men også i dokumenterne fra voksne og respektable mennesker.

For at undgå sådanne fejl bør lære et par enkle regler:

1. Alle egennavne, uden undtagelse, er skrevet med stort, især når det kommer til øgenavne af legendariske helte: Richard Løvehjerte. Hvis navn, efternavn eller stednavn den består af to eller flere navneord, uanset om de er skrevet hver for sig eller bindestreg, skal hvert af disse ord begynder med et stort bogstav. Et interessant eksempel er kaldenavnet på den vigtigste skurk af den episke Harry Potter - Voldemort. Bange for at kalde ham ved hans navn, heltene fra den onde troldmand kaldet "Den, der ikke kan kaldes." I dette tilfælde er alle fire ord skrevet med store bogstaver, fordi det er kaldenavnet på en karakter.

2. Hvis navnet eller navn indeholder artikler, partikler og andre partikler officielle taler, er de skrevet med små bogstaver: Albrecht von Graefe, Leonardo da Vinci, men Leonardo DiCaprio. I det andet stykke, "di" eksempel er skrevet med et stort bogstav, som i den oprindelige sprog de er udarbejdet sammen med Leonardo Dicaprio navn. Dette princip gælder for mange egennavne af udenlandsk oprindelse. I de østlige navne indikerer sociale status for partikler "hit", "Suhl", "Zadeh", "Pasha" og lignende, uanset i midten af et ord, de er i slutningen eller skrevet med små bogstaver. Det samme princip gælder for stavningen af egennavne med partikler i andre sprog. Tysk "baggrund", "zu", "auf"; Spansk "de"; Hollandsk "van", "ter"; Fransk "des", "du", "de la".

3. placeret i begyndelsen af navnene på udenlandsk oprindelse partikler "San", "Saint", "Saint", "Ben" er skrevet med en kapital og en bindestreg (Saint Zhemenei); efter ca altid værd at apostrof og det næste bogstav - overskrift (O. Henry). En del af "makro-" skal skrives turn bindestreger, men ofte er der skrevet sammen på grund af den korte afstand til den originale skrift: McKinley, men McLain.

Efter at have behandlet dette engang forholdsvis enkelt tema (hvad navneord typer af substantiver og eksempler), kan vi en gang for alle gøre sig fri af fjollet, men ganske ubehagelige stavefejl og behovet for konstant at kigge i ordbogen for at teste dig selv.