Tradition anvendt epitafier på monumenter og dens oprindelse

Alle mennesker er dødelige. Ligegyldigt hvor hårdt det var, men det må erkendes, at når ældre mennesker er begravet yngre, dette er et normalt hændelsesforløb. Meget værre, når sagen er anderledes.

Skrivning af gravskrift på monumentet forældre kan stole på deres egen litterære talent, eller vælg teksten til de mapper, de er meget succesfulde varianter. Som enhver genre, disse triste tegn har deres egne love. De er lavet til at holde, så du skal tænke igennem dem omhyggeligt.

Skikken at sætte gravskrift på monumenterne opstod i det antikke Grækenland, selv om indskrifter på gravstenene er undertiden udskåret før. Ønsket om at forevige mindet om den kære opstår i mennesker, da de begyndte at tænke over meningen med livet og meningen med døden.

Ordet "gravskrift" er dannet af to græske rødder, "epi" er i overensstemmelse med vores set-top-boks "over" og "tafos" forstås graven. Så noget begravelse. Selvfølgelig var han under sådanne omstændigheder, at skrive er uhensigtsmæssig. Teksten skal være kort, udtryksfuld, indeholde oplysninger om den person, hvis skrøbelige krop hviler under gravsten.

De russiske epitafier på monumenter begyndte at blive anvendt i det XVIII århundrede. Indtil da begravelsen behandlede symbol afdødes navn og enkel ornament, dekoration medarbejder. Særlige gravskrift tildelt grave prominente mennesker, når livet har en høj position af magt eller specielle evner. Til tekster kaldet gæsternes kirkegårde passende følelser, deres forfattere blev digtere, undertiden berømt, hvoriblandt var GR Derzhavin. Hukommelse Admiral Chichagova selv hyldede kejserinde Katharina II, hans egen komponere poetiske gravskrift udtrykker fordele, som dem til fædrelandet.

De epitafier på monumenter begyndte at litterære værker, beslægtet med den epigram, i noget der ligner de korte vers. Det faktum, at det legende tone sidste ikke passer med den triste anledning af den første, behøver forfatterne ikke gider. Teksterne epitafier XVIII - XIX århundreder hyppige humoristiske motiver. Især en sådan holdning til sin egen død var karakteristisk for russiske officerer, som kontrast bravostyu i alle aspekter af livet, lige fra de amourøse eventyr, der sluttede kort og vin, for ikke at nævne de bedrifter af arme. "Der var en synd, døde latterligt", "I Was I husarer nu liggende i jorden fugtig. Lige da jeg havde en øl. Hans sommer drink tid, Og drikke vodka, du er i live, "og lignende epitafier på monumenter derefter anvendt ofte.

Folk seriøse og velovervejede ofte, mens stadig i live og i godt helbred komponeret tekster testamenterede at banke over deres egen aske. Ikke altid sådan fremtrædende forfattere dygtige stil, fordi epitafier hurtigt blev rige i det XIX århundrede, købmænd nogle gange give ufrivillig smil ønske om at udtrykke dem forgæves tanker og en liste over alle de titler, der er erhvervet i dette liv.

I dag, desværre, smage gode tider skifter til dem, der komponerer gravskrift for afdøde slægtninge. Men dette ord, der er designet til at lufte alle dybden af sorg og uudholdelige tab. Hvad betyder udtrykket "Sov godt, kære mand, kandidat for tekniske videnskaber"? Dette blev endda slet ikke lyst til at tænke ... Er det dumt at vise, hvornår og sind-, at det ville være uhensigtsmæssigt at skinne?

Kortfattet og meget imponerende inskription "Her ligger Suvorov" på graven af den herlige Generalissimo. Til denne dag, ingen behøver at forklare, hvem han var. Beskedenhed og værdighed passer sig hver gravsten tekst, hvad enten det er den gravskrift på bedstemor monument, en fremragende hærfører eller til den menige mand, til at leve et enkelt og ærligt liv.